Ida Ilsted (1869-1949) fra Stubbekøbing møder i 1890 den store billedkunstner, Vilhelm Hammershøi, som hurtigt frier til hende, hvorefter hun over de næste 25 år lever som kunstnerens hustru, assistent, og ikke mindst: vigtigste motiv. En smuk, nænsom og meget velskrevet biografisk roman for de fleste voksne læsere.

Den fåmælte Vilhelm, et malerisk wunderkind, laver intet andet dagen lang end at male. I hjemmet og på Vilhelms studieture rundt i Europa undrer Ida sig ofte over sin skæbne - hvorfor Vilhelm har valgt hende, en outsider blandt professorer, kunstnere og andre dannede i Europas fin de siècle-stemning. Men hun forstår langsomt i løbet af deres liv sammen, at Vilhelm, der blev kendt som "de stille stuers maler", selv kæmper med at høre til.

Jesper Wung-Sung skriver levende, sansende og nænsomt. Fortælleren er usynlig, og fortæller os kun, hvad Ida oplever, tænker og føler, sådan at vi først og fremmest ser hende. Og det er romanens vigtigste bedrift, idet Vilhelms maleri på omslaget, med Ida som motiv, og dets titel, som romanen låner, understreger, hvordan Ida Hammershøi hidtil har været en usynlig skikkelse i historien, kun "set fra ryggen".

Romanen minder stilistisk om Wung-Sungs En anden gren

---

---

Hvor lyset er

---

---

Vivian

---

---

, mens den med indholdet skriver sig ind i en aktuel litterær trend "exofiktion", dvs. biografisk fiktion over andres liv (fremfor det modsatte, autofiktion), ofte om kunstnere, som fx Hvor lyset er eller VivianRomanen minder stilistisk om Wung-Sungs En anden gren, mens den med indholdet skriver sig ind i en aktuel litterær trend "exofiktion", dvs. biografisk fiktion over andres liv (fremfor det modsatte, autofiktion), ofte om kunstnere, som fx eller VivianRomanen minder stilistisk om Wung-Sungs En anden gren, mens den med indholdet skriver sig ind i en aktuel litterær trend "exofiktion", dvs. biografisk fiktion over andres liv (fremfor det modsatte, autofiktion), ofte om kunstnere, som fx Hvor lyset er eller Romanen minder stilistisk om Wung-Sungs En anden gren, mens den med indholdet skriver sig ind i en aktuel litterær trend "exofiktion", dvs. biografisk fiktion over andres liv (fremfor det modsatte, autofiktion), ofte om kunstnere, som fx Hvor lyset er eller Vivian.