Bøger / faglitteratur

Kvartvejs : om at finde vej ind i voksenlivet


Beskrivelse


Med ønsket om at unge voksne ikke skal føle sig alene med deres tvivl og usikkerhed beskrives kvartvejskrisen, en eksistentiel krise i overgangen til voksenlivet. Fire problemområder behandles - identitet, arbejdsliv, kærlighedsliv og forholdet til forældrene.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. aug. 2019

af

af

Christine Christensen

d. 27. aug. 2019

Antallet af unge, der diagnosticeres med angst eller depression er tredoblet de seneste 10 år. Kvartvejskrisen, altså krisen når man træder ind i voksenlivet, er her beskrevet for unge voksne, deres familier og fagfolk omkring dem.

Overgangen til voksenlivet kan være en svær og udfordrende fase. Mange unge har alt for mange bekymringer og en grundlæggende tvivl på egne valg og handlinger. Fortvivlelsen over, at man ikke kan leve op til jævnaldrendes præstationer og følelsen af at være forfejlet giver depressive tanker, angst og uro. Krisen kan opstå, når man selv skal tage hele ansvaret for sit liv, udstikke den rigtige kurs og samtidigt acceptere, at tilværelsen går op og ned og at stress, tvivl, tristhed og ensomhed også er en del af det at leve. Bogens forfatter er psykolog og har behandlet mange unge kvartvejskriseramte. Ønsket med bogen er, at de unge ikke skal føle sig alene med deres tvivl og usikkerhed og er baseret på repræsentative samtaleforløb med unge voksne.

Professionelt og velovervejet gennemgår forfatteren forskellige problemstillinger, der fylder i unge voksnes liv. Bogen er ikke en selvhjælpsbog med konkrete redskaber til at besejre angst og despression, men snarere en genkendelsesbog, der kan skabe tryghed i at andre har overvundet lignende udfordringer.

Fra ung til voksen omhandler også den svære overgangsfase, men er mere målrettet til forældre og lærere, der ønsker at støtte de unge i at navigere i en ny livsfase.