Bøger / skønlitteratur / roman

Kurveflet på tværs : teknik og inspiration


Beskrivelse


På tværs af traditioner, teknikker og landegrænser gives inspiration og trin for trin-teknik til rammekurve, netkurve og løbbinding i flettematerialer som flade sjener, peddigrør, snor og reb af naturmaterialer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 1999

af

af

Susanne Thøfner

d. 30. nov. 1999

Denne bog er en fortsættelse af forfatterens Kurveflet (99/34), som koncentrerer sig om de helt elementære teknikker indenfor kurvefletning. Forfatteren arbejder nu med grundteknikkerne til ramme- og netkurve, kurve med faste træbunde samt løbbinding. De anvendte materialer er primært peddigrør, sjener og halm samt forskellige former for snor. En del af kurvene er inspireret af forfatterens studietur til Senegal. Forsidens farvefoto præsenterer adskillige af bogens modeller. Bogen fremtræder indbydende med et afvekslende layout, hvor den mundrette tospaltede tekst brydes af et utal af mindre farvefotos og tegninger. De mange forskellige modeller gennemgås i kort opskriftsform med udførlige materialelister og farvefotos af de færdige arbejder. Modellerne er yderst afvekslende, og de præsenteres fint og tilgængeligt, men bogen henvender sig dog primært til de lidt øvede kurveflettere, der her vil få en inspirerende bog, der også kan anvendes i arbejdet med børn i fritidsklubber o.l., men primært henvender sig til voksenbibliotekets lånere.