Bøger / skønlitteratur / roman

Kurtisanen


Beskrivelse


Gabrielle Cheney, Arianes søster, er, fortvivlet over huguenot-kaptajnen Rémys død i Bartholomæusnatten, flygtet til Paris, hvor hun som luksuskurtisane har mulighed for at hævne og standse Katharina af Medicis ondskab. Men Rémy døde ikke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Beth Høst

2007

Dette er nr. 2 i trilogien om søstrene Cheney, alle tre "vise kvinder" med særlige evner. Mørkets Dronning udkom 2006 og har på mit bibliotek været efterspurgt, den handlede om storesøster Ariane, som nu i bind 2 er blevet frue hjemme på den lille ø. Mellemste Gabrielle, er flygtet til Paris, hvor hun overtager arven fra faderens elskerinde, et smukt hus, og viderefører også hendes karriere: den blændende og stilfulde kurtisane. Men Gabrielle har ambitioner: hun er blevet spået en skæbne som kongen af Navarra's magtfulde elskerinde. En position hvor hun ville få mulighed for at hævne sig på den skrupelløse, Mørkets Dronning, Katharina af Medici. Gabrielle sørger over sin elskede, huguenot-kaptajnen Remy, som formodes omkommet under Bartholomæusnattens drab. Eller er han? Det er en meget velkonstrueret kærligheds/underholdnings-roman med god og farverig historisk basis, men også med en vis portion hekseri iblandet. Den er spændende uden at være for voldsom og med en solid underholdningsromans ofte blomstrende sprog og glitrende figurer. Den er til læsere af Philippa Gregory, Zimmer Bradley, måske Naslund's om Marie Antoinette, og så lige Dunant, der har en historisk roman med samme titel, men som litterært befinder sig i en helt anden liga. Bind 3 venter vi så på med lillesøster Miri i centrum til at afslutte historien om stærke kvinder i religionskrigenes Frankrig.