Bøger / skønlitteratur / roman

Kunsten at vedligeholde et smil


Beskrivelse


Situationsbilleder fra en ung enlig mors dagligdag. Hun værdsætter dagligdagen med barnet, men vil også gerne opleve et ungdomsliv. Spørgsmålet er bare, hvordan hun bedst finder de bedste værdier i sit eget liv. Forældrene var ikke de bedste rollemodeller.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2012

af

af

Beth Høst

d. 24. okt. 2012

Bogen er til de unge kvindelige læsere, måske ikke direkte chick lit-gruppen, der nok vægter den kvikke underholdning, måske mere de søgende piger, der ikke helt har fundet sig til rette i voksenlivet med al dets besværligheder og ansvar. Her kan bogen ramme en tone. Den kunne også være en god inspiration til andre skrivelystne unge.

Vi mødte hovedfiguren i Gajolmanifestet, den sluttede, da hun netop havde fået datteren med ham, hun troede var kærligheden. Her er hun igen, forvirret, fraskilt, i strid med eksen, uden arbejde men med overtræk på kontoen. Bogen består af afsnit med håndtegnede overskrifter ("Gud på overførselsindkomst" eller "Jaguar Jacks død"), nogen meget små, halvsides vittige situationsbilleder, andre over flere sider (fx "Luksusfred"), med beskrivelsen af alvorligere hændelser, fx da hun må opsøge den psykiatriske skadestue eller besøger den karismatiske amatørdigter, der gerne må have udenoms sex for sin kone. Da går det op for vores hovedperson, at efter den rodede barndom, hvor forældrene dyrkede sex i mange forskellige kombinationer, vil hun ikke efterligne dem, hun søger trygheden. Men helt færdig med at gå i byen er hun nu langtfra og er nyforelsket, da bogen slutter. Forfatteren har foruden de 2 romaner både illustreret og udgivet flere børnebøger.

I bunken af de mange nye unge og interessante kvindelige skribenter, vil jeg nok gribe Stine Pilgård, og sætte hende øverst på sammenligningslisten her.

Underholdende og rørende billeder fra en ung verden.