Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kunsten at være kæreste


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Efter en dag hvor der er blevet vendt op og ned på hovedpersonen Arts liv, tumler han med spørgsmål om hvad der er tilfældigt og hvad der er styret af Gud.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Elisabeth Bennetsen

2007

Letlæsningsbog, som kan læses fra 11 år, hvis man sætter pris på en speciel og filosofisk roman..

Bogens grundtanke er religiøs og handler om, hvad der styrer vores liv. Om det er tilfældigt, eller styret af Gud. Dette tumler hovedpersonen den protestantisk-katolske Art på 14 år med efter en ualmindelig forvirret dag, hvor han bliver kæreste med den jødiske Hanna, som er fanatisk vegetar og dyreven. Men hans storebror og dennes kæreste er også skyld i tumultagtige scener med meget vedholdne købere, da de i deres modvilje mod privatbilisme har sat familiens bil til salg. En scene, som optrappes af Hannas hund og kun reddes, fordi Arts søster netop er blevet kæreste med en politimand. Tilfældighedernes spil, kan man sige, men det kunne jo også være, at der ligger en mere guddommelig plan bag alt det kaos. Det er ihvertfald den konklusion, som Art når frem til. Jeg synes, det tema drukner i den forvirrede og overdrevne handling, og at de fleste læsere i målgruppen vil finde bogen for kedelig, selv om den også handler om de første kys, kram og holden i hånd. Sprogligt er bogen let nok at gå til med korte sætninger. De s/h illustrationer er lidt upersonlige og kedelige. Den norske forfatter er kendt fra serien om præstesønnen Paul..

Vi har mange lette bøger om den første kærlighed, men de ligner ikke denne..

Den forvirrede og overdrevne handling får bogen til at stritte i så mange retninger, at man både mister interessen for og troen på personerne.


Børn & bøger

Årg. 60, nr. 1 (2007)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 60, nr. 1 (2007)