Bogen handler ikke kun om den svenske akvarelmaler Gunnar Widforss. Den er som Fluefælden igen en blanding af biografi, selvbiografi og essay og kan formidles til alle gode læsere, der reflekterer over livet, naturen og tilfældighedernes spil.

Den svenske akvarelmaler Gunnar Widforss (1879-1934) var ukendt i Sverige, men blev kendt og anerkendt i USA som nationalparkernes maler, og hans akvareller sælges for store summer. På en auktion ser den svenske biolog og kulturskribent, Fredrik Sjöberg, en akvarel af et fyrretræ af én for ham ukendt maler. Akvarellen bliver solgt til en amerikaner. Her begynder jagten på den ukendte mand, der blev uddannet som dekorationsmaler og havnede i USA, hvor han levede af at male akvareller. Via breve, interviews og rejser i malerens fodspor kortlægger han den usædvanlige skæbne og får samtidig fortalt om naturreservater som vor tids katedraler, klimaændringer, tyggegummi, puslespil og meget mere. Forfatteren skriver legende let og mestrer til fulde denne blandingsgenre. Fluefælden blev overordentligt godt modtaget af både anmeldere og læsere. Kunsten at flygte er anden del af trilogien. Tredje del udkommer til efteråret.

Der findes ingen bøger om G. Widforss på dansk, men også H. Thoreau, B. Chatwin og M. Kundera blander genrerne på vellykket vis.

Bogen er en lille perle af veje og vildveje og blander på forunderlig vis genrer som biografi, selvbiografi og essay sammen. Den vil blive lige så efterspurgt som Fluefælden.