Bøger / faglitteratur

Kunst og værdi : gensyn med institutionsteorien

Del af Klassikere

Beskrivelse


George Dickie lancerede i 1969 den såkaldte institutionsteori. Det gik ikke stille af, og han måtte gentagne gange forsvare og reformulere sin teori. Her samler han trådene og giver svar på tiltale, undertiden med en polemisk glød som gjaldt det "smag og behag".

I samme serie


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 2003

af

af

Lise Widding

d. 26. mar. 2003

Spørgsmålet "Hvad er kunst?" har altid beskæftiget sindene og gør det stadig, jvf. debatten omkring David Favrholdts bog Æstetik og filosofi (2000). En af de filosoffer, Favrholdt henviser til, er George Dickie, der i 1969 udformede sin såkaldte institutionsteori, hvor han forsøger at give en almen definition på begrebet "Kunstværk". Med institutionsbegrebet forstår Dickie hele den institutionelle sammenhæng, som værket indgår i, kunstverdenen. Kunstverdenen kan sammenlignes med en forretning, hvor der er en producent, en leverandør, en formidler og en køber. Iflg. Dickie kan en kunstner defineres som en person, der tager del i skabelsen af et kunstværk. Et kunstværk er et artefakt, som er skabt med henblik på at blive fremvist for et publikum. Teorien tager ikke stilling til, hvorfor værkerne indgår i institutionssammenhængen og giver altså ikke nogen opskrift på, hvad der er god kunst. Dickies teorier vakte megen debat, og i denne bog samler han trådene fra debatten. Bogen henvender sig især til fagfolk med en speciel interesse for kunst og æstetisk værdi.


Politiken

d. 10. maj 2003

af

af

Karsten R. S. Ifversen

d. 10. maj 2003