Bøger / faglitteratur til børn

Kunst og æstetik : en kort indføring


Beskrivelse


Introduktion til kunsten og æstetikken der former sig som en oplistning af de synspunkter og spørgsmål, som kan rejse sig for den, der beskæftiger sig med kunsten og de æstetiske spørgsmål.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. apr. 2015

af

af

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 22. apr. 2015

En kort indføring i kunstfilosofi og moderne teorier om æstetik. For kunstinteresserede, måske især begyndere.

Bogen er inddelt i 11 afsnit. Der indledes med at se på hvad kunst og æstetik er. Forfatteren kommer også med sit eget bud på en definition af kunst. Dernæst følger afsnit om klassiske og moderne æstetiske idealer. Herefter følger 3 afsnit der koncentrerer sig om kunstnerens kunst, søgen mod det perfekte og kunstnerens udvikling. Så kommer et afsnit om hovedtræk i kunstens og æstetikkens historie. I sidste del af bogen foretages en analyse af otte kunstværker, og forfatteren giver sit bud på fremtidens kunst og æstetik. Bagerst i bogen er en omfattende litteraturliste. Jakob Munck er kultursociolog (mag.art).

Bogens teoretiske og historiske afsnit fungerer fint og giver et overskueligt overblik over kunstens og æstetikkens baggrund. Forfatteren kommer med personlige bud på fremtiden og definition af kunstbegrebet, hvilket gør at det hurtigt bliver meget subjektivt og det skal man have for øje. Det samme er gældende for hans analyser af kunstværker, der ikke beror på nogen teorier, hvilket kan virke en anelse usammenhængende med resten. Bogens fordel er at den er overskuelig og man hurtigt kan danne sig et overblik over det historiske og teoretiske.

Der er ikke udgivet mange bøger lig denne her i forhold til dens kortfattethed. Men andre bøger der handler om det samme kunne være Kunstens filosofi.