Bøger / faglitteratur / erindringer

Kun lyset kan besejre mørket


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Sebastian Stakset (f. 1985), der tidligere var medlem af den svenske hiphop-gruppe "Kartellen", fortæller om hvordan han forlod sin kriminelle tilværelse for at vende sig mod Jesus.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 2018

af

af

Hamide Kara

d. 21. dec. 2018

Biografi om gangsterrapperen Sebastian Stakset som forlader sin kriminelle tilværelse for at vende sig mod Jesus. For læsere af litteratur om tro og omvendelse.

Den svenske forfatter Sebastian Stakset, også kendt med kunstnernavnet Sebbe Staxx, skriver om sin omvendelse, hvor han fra at være et kendt navn i den kriminelle verden går til at prædike om Jesus budskab. Forfatteren skriver, at der var større sandsynlighed for at han ville dø af en overdosis, blive slået ihjel eller tage sit eget liv end at han ville blive døbt og hengive sig Jesus. Over kapitler som "Djævelen på syvende etage", "Hvad ville Jesus gøre", "Hovmod står for fald", "Låst inde - men elsket" mfl. beskriver Stakset, i tekster støttet af bibelcitatet, hvordan Gud bød ham på lyset og hvorfor han i dag følger Jesus. "Det var forbi. jeg var fri. Tak, Jesus! Djævelen havde ikke længere nogen fuldmagt i mit liv. Jeg havde været lydig og lagt Sebbe Staxx bag mig. Og alt det, han repræsenterede. Jeg havde lagt hele min gamle identitet bag mig." I bogen er også korte beretninger fra andre befriede.

En ærlig beretning om, hvordan omsorgssvigt, fra såvel forældre som lærere i barndomshjemmet i Kärrtorp, fører til et destruktivt liv med kriminalitet og stoffer. Forfatterens møde med Jesus og hans stærke tro har været altafgørende for forandringen. Bogens sprog er direkte og letforståeligt.

En anden titel hvor en kriminel bryder ud og får sig et nyt liv er: Fra broderskab til mønsterbrud.