Kulttur

Siden midten af 80'erne har der i P.L.s forfatterskab været en udvikling på vej, hvor forfatteren fra at være en anonym 'operatør' i sproget mere og mere har nærmet sig det nære og personlige.Kulttur bekræfter og viderefører denne udvikling. »Jeg vil ikke være beruset mere« bebuder digteren et sted: »Nu ved jeg at der ikke er nogen vej uden om / at leve sit liv«. Samlingens teksterspænder fra lange, strømmende forløb til korte, stramt komponerede digte, og P.L.s poetiske univers er karakteristisk ved, at det kan og vil omfatte alt: fra fin ironi over ætsende samfundskritiktil eksistentiel refleksion. Laugesen afdækker i digtene 'hullerne' i det logisk rationelle sprog, som karakteriserer vores kultur (»Jeg tror den ekstatiske besynger af hullerne / mellem dråber ibetydningers styrtende regn«), og her allierer han sig med den store modernistiske tradition fra Holderlin til Mallarmé. Traditionsbevidstheden bliver imidlertid aldrig til formalisme, men udmøntersig i en konkretpraksis, der forsøger at give stemme til de små ting og den lille historie, som vi ellers er tilbøjelige til at overse. Denne poesiens grundopgave arbejder P.L. mere vedkommende ogindtrængende med end de fleste for øjeblikket.

Læs hele vurderingen