Bøger / faglitteratur / kogebøger

Kul på Weber


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Mere end 100 opskrifter på kød-, fisk- og grønsagretter til kuglegrill. Med gode råd og fotos der viser de grundlæggende teknikker i grillning med trækul.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. apr. 2010

af

af

Kirsten Emdal

d. 13. apr. 2010

Denne kogebog henvender sig til folk, som dels gerne vil have introduktion til at udnytte kuglegrillens mange muligheder og dels gerne have ny inspiration til at lave mad på deres Webergrill.

Jamie Purviance betegnes som Webergrillens ukronede mester og har igennem de seneste 15 år jævnligt inspireret Weber-entusiaster med sine grillopskrifter. Denne bog bygger på hans amerikanske bestseller Weber's charcoal grilling, og den rummer mere end 100 opskrifter på forretter, hovedretter, desserter, tilbehør m.m. Til alle opskrifterne er der en udførlig beskrivelse af tilberedningsproces og angivelse af tilberedningstid, og de er alle illustreret med flotte farvefotos. Derudover er der et stort indledende afsnit om nyttige teknikker, grillmetoder, optænding og ikke mindst om kuglegrillen som røgeovn. Bogen afsluttes med et afsnit om grillpraksis, hvor der gives vejleding i udskæring, tilberedning og stegetid for bestemte typer kød og grønsager. Desuden er der et vigtigt afsnit om sikkerhed ved grillstegning og et udførligt register.

Forfatteren har ikke tidligere udgivet noget på dansk. Der er udkommet rigtig mange grillkogebøger - og det gælder også specielt indenfor kuglegrill. Denne grillbog er i den mere avancerede afdeling, men da der er rigtig gode vejledninger kan man også som forholdsvis nybegynder i grillstegningens kunst få gode resultater ud af opskrifterne.

En flot, tiltalende og grundig kogebog. Bogens amerikanske oprindelse fornemmes, men kun på en positiv måde.