Bøger / skønlitteratur / roman

Krimi


Beskrivelse


Roman hvor hovedpersonen fra sit ophold i fængsel beretter om sine oplevelser og udviklingen fra soldat i eks-Jugoslavien, universitetsstuderende med litterære ambitioner til småkriminel og senere morder. Hvorfor gik det sådan? Hvad siger hans moral? Bliver han mon forfatter, og hvorfor er bogen ikke en krimi?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2013

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 21. aug. 2013

Denne er ikke en krimi, men bogen retter sig mod læsere af romaner af nyere danske forfattere, historier med interessante vinkler og læsere med interesse for moralsk udvikling, krimigenren og for den litterære verden. Skal nok læses og formidles til de rette lånere, der vil sætte pris på den. Jeg kan sagtens komme i tanke om flere lånere, der vil nyde den.

Forfatterens debutroman Martyr, 2006 fik fine anmeldelser. Denne er på samme måde velskrevet og godt komponeret. I bogens første scene er jeg-fortælleren i fængsel, og resten af bogen er fortællingen om hans udvikling fra soldat i eks-Jugoslavien, universitetsstuderende med litterære ambitioner og aktiv i en skrivegruppe, stalker af og senere elsker med en svensk krimidronning samt til småkriminel, bankrøver og morder. Det er en sammensat og interessant historie med mange lag som fx fortællingen om et menneskes moralske udvikling og samtidig en satire over bl.a. krimien som genre og forlagsverdenen. Fortælleren skriver på en anti-krimi, og det kunne være denne bog. Det hele er flydende fortalt og vil kunne fange interessen hos flere læsertyper.

Selv med min bedste vilje kan jeg ikke finde direkte sammenlignelige bøger. Stemningen er i stil med fx Eddie Thomas Petersens Kettys blues, men bogen rummer ikke Loe og Reuters skæve galskab eller Stauns crazy-seriemord.

Velkomponeret historie med mange lag og vinkler om et menneskes moralske udvikling og samtidig en satire over bl.a. krimien som genre og forlagsverdenen.


Weekendavisen

d. 20. sep. 2013

af

af

Arne Hardis

d. 20. sep. 2013