Bøger / faglitteratur til børn

Krig


Beskrivelse


Et indblik i middelalderens krigsførelse og om de store krige, som blev udkæmpet i Europa og det Hellige Land.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. maj 2004

af

af

Erik Damskier (skole)

d. 11. maj 2004

Bogen er et bind i forlagsserien Middelalderen. I 3 andre bind kan man læse om Hverdagslivet, Sygdom og død og Uddannelse. Den beskrevne periode er tiden fra ca. 1066 frem til slutningen af 1400-tallet. Synsvinklen er nord- og vesteuropæisk, dog med udblik til Sydfrankrig og Mellemøsten. Man skal ikke forvente detaljer om våben og andet udstyr, eller om borge og befæstninger. Bogens ærinde er at beskrive udviklingen i krigskunsten i de næsten 500 år. Fra Svend Tveskæg, som kunne terrorisere England gennem mange år og til sidst erobre det meste af landet med ret få krigere og frem til kostbare stående hære med kanoner og geværer. Bogen præsenterer et snit gennem middelalderens historie og gør overbevisende rede for udviklingen. Der findes ikke andre bøger om dette emne for aldersklassen, som er 6.-7. klasse (fra ca. 13 år) og frem i skolesammenhæng, og bogen vil også kunne bruges på folkebiblioteket som en hurtig sammenfatning for unge og voksne læsere, der allerede har en forestilling om perioden. Andre bøger om middelalderen behandler dele af emnet set fra andre synsvinkler. Bogen er smukt illustreret med samtidige eller senere billeder. Bogen har både indholdsfortegnelse, stikordsregister, tidstavle, ordforklaring og materialehenvisninger.



Informationer og udgaver