Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Kreative børn : inspiration til kreative processer med børn fra 2 til 10 år


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Inddelt efter typer af aktiviteter beskrives 40 kreative forløb for børn. Om materialer, planlægning, forberedelse, processen og den voksnes rolle. Oplæg til forløb med emner som kroppen, riddere og traditioner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2010

af

af

Inge Lykke

d. 12. aug. 2010

Til pædagoger og lærere som arbejder med børn i alderen 2 til 10 år.

En meget indbydende brugsbog til undervisere i billedkunst. Den er skrevet af en pædagog, der selv har afprøvet stoffet. Ca. 40 færdige forløb af forskellig varighed beskrives ved hjælp af materialer, planlægning, forberedelse, proces og den voksnes rolle. Illustrationerne er fotos af børn i gang med projekter og fotos af børnenes færdige arbejder. Meget inspirerende og overskueligt. Forløbene er beskrevet med stor respekt for barnets kreativitet, der beskrives som "den skabende fantasi". Processen er ligeså vigtig som resultatet. Der er forslag til både at arbejde alene og gruppearbejder, og der er gode oplæg til at sætte forløb i gang. Bogen er inddelt i maleaktiviteter, tegneaktiviteter, skulpturelle aktiviteter, og der er ideer til emnerne: Vores krop, riddere, sund mad og traditioner. Bagerst i bogen er forslag til, hvad der skal være i et basismaterialelager i en institution.

I opbygning minder bogen om Billedkunstbogen, 2005 fra Kroghs Forlag. Anmeldte bog har blot forslag til yngre børn og et mere farvestrålende layout.

Bogen er skrevet med stor respekt for og tro på, at børn udvikler evnen til at tænke nye tanker, bliver nysgerrige og får lyst til at eksperimentere, når de arbejder kreativt. Samtidig er det en brugsbog, som er meget nem at gå til. Kan anbefales meget.