Bøger / faglitteratur

Kort & godt om leg


Beskrivelse


At lege er et vigtigt fundament for børns trivsel og ikke mindst deres sociale, psykiske og fysiske udvikling. Denne lille guide henvender sig både til forældre og fagfolk og hjælper med at identificere en række vigtige parametre for både den ufarlige og risikofyldte leg.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2020

af

af

Christine Christensen

d. 10. sep. 2020

At lege er et vigtigt fundament for børns trivsel og ikke mindst deres sociale, psykiske og fysiske udvikling. Denne lille guide henvender sig både til forældre og fagfolk og hjælper med at identificere en række vigtige parametre for både den ufarlige og risikofyldte leg.

At lege er helt nødvendigt for børns udvikling, og selvom legen som udgangspunkt er sjov, kan aspekter af den være dybt alvorlig. Forfatteren, der er forsker ved Århus universitet, har forsket i legens tematikker siden 2003 og ønsker med denne udgivelse at klæde private og professionelle på til at skabe gode forudsætninger og rammer for leg. Bogen behandler i kort form emner som; Hvorfor leger børn, hvorfor er legen vigtig, hvordan kan de voksne hjælpe alle børn med at blive en del af legefællesskabet og hvilken rolle har den voksne i børnenes leg. Forfatteren påpeger også, at legen er en af de aktiviteter, hvor barnet selv skaber og bestemmer størstedelen af indholdet, og at det derfor er en essentiel del af barnets sproglige og kulturelle dannelsesproces.

Kort og gennemarbejdet guide til legens univers. Forfatteren har en stor forståelse for legens betydning for børns udvikling, og den akademiske tilgang vil give professionelle i dagtilbud og indskoling en overskuelig faglig tilgang til at arbejde mere bevidst med leg. Bogen indeholder ingen konkrete legeforslag.

Leg for sjov og alvor har samme teoretiske grundlag og indeholder desuden et katalog med lege.


Pædagogisk psykologisk tidsskrift

Årg. 57, nr. 4 (2020)

af

af

Katrine Tranum Thomsen

Årg. 57, nr. 4 (2020)