John Irving uden humoren og fandenivoldskheden - kort og lidt firkantet sagt om Ethan Canins Konger og planeter. Det er en klassisk udviklingshistorie, og det er en god og gedigen bog, men den er en lidt langsom starter fordi personerne først foldes ud for alvor efter omkring 100 sider. Man føler lidt at de er lidt for forudsigelige, men efterhånden dukker overraskelserne op og man gribes af historien. Foruden John Irving kan man sammenligne Canin med Gail Godwin og Lisa Alther; alle nævnte tager læseren med på ture ind i den brogede amerikanske familie-hverdag, Canin og Irving dog med et mere rigt og sprudlende sprog. Hovedpersoner i bogen her er Orno Tarcher og Marshall Emerson der mødes ved begyndelsen af deres universitetsår og bliver nære venner. Orno er landmusen, mens Marshall er bymusen, og de får indflydelse på hinandens liv, især lader Orno sig forføre af den verden, den vidtløftige, men meget sammensatte og næsten for beregnende Marshall er indgangen til. Da Marshall inviterer Orno med til familien Emersons sommerhus møder Orno Simone, Marshalls søster. De to starter et forhold, men familien Emersons relationer og omgangstone lægger forhindringer ud for det unge par.