Bøger / faglitteratur

Konge af en anden verden : Frederik, kronprins af Danmark


Beskrivelse


Debatbog som kronologisk undersøger hvordan diskussionen af Kronprins Frederiks (f. 1968) olympiske karriere har udviklet sig i Folketinget og de danske nyhedsmedier i løbet af hans første otte år som medlem af IOC. Desuden belyses internationale nyhedsmediers dækning af den idrætspolitiske udvikling i samme periode.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. feb. 2018

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 13. feb. 2018

Kronprins Frederik er en engageret sportsmand, og hans interesse for sport har sikret ham en plads i den internationale olympiske komites bestyrelse. Men giver det ikke problemer i forhold til Frederiks fremtidige job som konge? Denne bog retter sig mod et andet segment, end de mange kongehustro, der sædvanligvis læser om de kongeliges gøren og laden.

Lars Jørgensen er journalist. Han har længe interesseret sig for kronprins Frederiks engagement i IOC, og allerede da prinsen for første gang blev medlem i 2009, udgav han den kritiske bog Frederik og flammen, som denne titel i et vist omfang erstatter. I forbindelse med at Frederik sidste år blev genvalgt for en ny 8 års periode, tager Jørgensen sagen op igen, og han gennemgår det politiske spil, der er omkring udnævnelsen, og de mange diskussioner og den fokus, der i de forgangne år har været på korruption i IOC. Han kommer også omkring det dilemma, der fx er mellem prinsens forpligtelser overfor nationen og hans troskabsed overfor IOC.

Jørgensen skriver godt og ligefremt. Stilen er den engagerede journalists, men sammenligner man den mangel på interesse fornyelsen af medlemskabet i 2017 gav anledning til med det postyr, der blev den oprindelige udpegning til del, kan man tvivle på, om bogen alene vil være i stand til at vække fornyet interesse om spørgsmålet.

Under bjælken er stadig det seneste års Bog Om Prinsen.