Bøger / faglitteratur

Kom ud over rampen : effektiv formidling, content marketing og kommunikation


Beskrivelse


Præsentation af strategiske modeller til den overordnede planlægning, uanset om indholdet er viden, kultur, oplevelser, information, forskning eller kunst, med fokus på effekterne af faglig formidling.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2014

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 8. dec. 2014

Grundbog om effektiv formidling, content marketing og kommunikation for alle som arbejder med at formidle faglig viden. Det er fx journalister og kommunikationsmedarbejdere, og du som fx er foredragsholder. Oplagt til videregående kommunikations studier.

Jan Felland driver selvstændig kommunikationsvirksomhed, hvor han netop strategisk rådgiver om formidling og content marketing. I sin bog definerer han begrebet faglig formidling og redegør for en helhedsmodel du som formidler af faglig viden kan bruge i dit daglige arbejde. Bogen er opbygget omkring den såkaldte "AMAARR"-model til faglig formidling, Jan Felland har udarbejdet. "AMAARR" står for "attention, motivation, action, assimilation, reaction og relation". Strukturen i bogen udfolder og forklarer denne model.

Interessant og pædagogisk velfungerende grundbog, der præsenterer forfatterens unikke model "AMAARR" til arbejdet med formidling af faglig viden i en god blanding af gammelkendt viden i ny kontekst og forfatterens egne ideer og forslag til værktøjer. Jan Felland formår netop i sin velskrevne bog at formidle faglig viden umiddelbart forståeligt for den interesserede læser.

Første grundbog, der opstiller en praktisk anvendelig model til arbejdet med faglig formidling. En anden bog om delemnet content marketing er Content marketing bogen.