Bøger / skønlitteratur / roman

Kom tag min hånd : spændingsroman


Beskrivelse


Psykologisk thriller om Anna, der er godt gift. Til en konference møder hun den meget yngre og sexede Erik. De indleder en kort affære, som Anna snart fortryder. Inden længe forfølges hun ikke kun af dårlig samvittighed for Erik vil ikke give slip på hende.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 2015

af

af

Conni Boll Christensen

d. 24. sep. 2015

En gift kvinde har sex med en mand på en konference, og de indleder en affære. Snart fortryder hun, men det vil han ikke acceptere og hendes livs mareridt begynder. For alle læsere af psykologiske thrillere.

Anna er 43, bor i en forstad til Helsingborg og er godt gift med Magnus. Sammen har de en datter på 10 år. Anna er ugebladsredaktør og skal på konference for at planlæge de kommende numre af bladet. Der møder hun den unge og sexede Erik. De indleder et kortvarigt forhold, som Anna hurtigt fortryder. Hun gør det forbi, men den beslutning er Erik bestemt ikke tilfreds med, og Annas liv udvikler sig til at blive et mareridt. Hendes mor, som Anna betror sig til, vil hjælpe og opsøger Erik. En beslutning, der får fatale følger, for Erik har en meget grum fortid. Hans Koppel er et pseudonym for den svenske forfatter Petter Lidbeck. I 2014 udgav han Kom aldrig mere tilbage, som også er en psykologisk thriller.

En Eva-i-paradiset historie om en kvinde, hvis nysgerrighed får katastrofale følger. De meget korte sætninger gør bogen meget let at læse og man er som læser godt underholdt.

TilbederenBogen om dig af Charlotte Link og Bogen om dig af Claire Kendal handler også om kvinder, der bitterligt fortryder en affæreTilbederen af Charlotte Link og af Claire Kendal handler også om kvinder, der bitterligt fortryder en affære.