Bøger / skønlitteratur / roman

Kom i sving, Finn! : humoristiske historier om livet i Kanaljebo


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Stort og småt om livet i andelsboligforeningen Kanaljebo fortalt af skolelæreren og krimiforfatteren Mikkel. Med sit lune henvender kollektivromanen sig til læsere af hyggelige og humoristiske fortællinger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. dec. 2021

af

af

Michael Linde Larsen

d. 17. dec. 2021

Stort og småt om livet i andelsboligforeningen Kanaljebo fortalt af skolelæreren og krimiforfatteren Mikkel. Med sit lune henvender kollektivromanen sig til læsere af hyggelige og humoristiske fortællinger.

Livet går sin vante gang i andelsboligforeningen Kanaljebo med dens samling af mere eller mindre underfundige beboere. Som i bind 1. Gi' den gas, Finn! : humoristiske historier om livet i Kanaljebo styrer formanden fællesskabet i vanlig bestemt stil, ganske som han styrer den eftertragtede venteliste med hård og usynlig hånd. Imens satser Yannis på at få sin butik kåret som årets økologiske forretning, og Sonja åbner “Sonjas madkasse" og præsenterer en ny sandwich. Men da en række ting, såsom et badehåndklæde, en rejeost og en cykel, pludselig forsvinder, får beboerne en fælles ting at stå sammen om. Snart er Isgas Finn, den dovne vicevært Georg, Tudsen, kæresten Lejla og Mikkel viklet ind i forviklinger, som kommer til at ændre livet i Kanaljebo.

Historien er fortalt i et stille og roligt tempo. Personerne fremstår endimensionelle, men er alle beskrevet i en hyggelig tone på trods af deres særheder. Mest af alt minder det om en folkekomedie, som med sine klicheer ikke rigtig folder sig ud og bliver vedkommende. Bogen fungerer nok mest til læsere som er til letforståelige pointer, klare budskaber og en lykkelig slutning.

Et bedre bud på en humoristisk kollektivroman er Egne rækker : et muntert tidsbillede.