Bøger / faglitteratur / opskrifter

Kom det på glas : syltetøj, relish & chutney


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. apr. 2009

af

af

Kirsten Emdal

d. 30. apr. 2009

Denne bog henvender sig både til nybegyndere ud i syltningens kunst, og til alle andre som gerne vil have ny inspiration til lidt anderledes former for syltning og konservering af årstidens frugter og grønsager. Opskrifterne er lette at gå til og med en grundig vejledning.

Thane Prince har udgivet en del andre kogebøger, men denne er den første, som er oversat til dansk. Bogen indeholder 150 opskrifter på alt fra syltetøj, relish, chutney til kryddereddike, saucer og frugtbrændevin. Mange af opskrifterne er illustreret med farvefotos. Der er først et indledende afsnit med generelle oplysninger om teknikker og udstyr til brug ved syltning.

Der findes allerede en del bøger om syltning. Man kan sammenligne den med Anne Hjernøes Politikens syltebog, 2003, som jeg nok vil foretrække frem for Princes, da Kom det på glas bærer præg af, at den er skrevet til engelske ganer. I syltetøjsopskrifterne er der bl.a. et meget stort indhold af sukker, og en del opskrifter på fx lavendelgelé og lemoncurd, som jeg opfatter som lidt for "engelske" til mange danskeres smag.

Der er også mange nye og spændende opskrifter i bogen, og den kan bruges som supplement til Den grønne syltebog og Frøken Jensens syltebog. Den er i et tiltalende layout, og forfatteren formår at videregive sin egen fascination af at sylte og komme det på glas.