Bøger / faglitteratur / vejledninger

Kom af med din stress


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Ellen Lind Jensen

2007

Bogen handler om at dæmpe og forebygge stress. Den vil tiltale mennesker, der helst vil angribe stressproblemer fra den fysiske side og vil kunne formidles fx i forbindelse med en udstilling om emnet.

Birgitte Nymann er forfatter og medforfatter til en lang række bøger om fitness og andre fysiske udfoldelser. If. hende kan vi ikke undgå at opleve stress i vores samfund. Stress kommer fra mange forskellige kilder. Der findes mental, emotionel, fysisk, kemisk, social etc. stress. Men man kan lære at håndtere sin stress, så den ikke tager magten. Hertil leverer hun gode råd og tips samt en mængde nyttig information, som kan lære os at identificere vores egen stress. For stress slider og tager energien og glæden. Hendes fokusområder er vejrtræning, at drikke vand, hjælp til søvnen, latter, god fordøjelse, musik, meditation, motion og positiv indstilling. Sidst i bogen nogle energiøvelser. Farvefotos af en veltrænet kvinde ledsager teksten. Billederne anskueliggør tydeligt øvelserne, men er lidt glatte og pæne.

Bogen er i selvhjælpsafdelingen og hører til blandt genrens letvægtere.

En let tilgang til et alvorligt fænomen, som er mere og mere udbredt. Bogen efterlader dog et lidt pænt og anonymt indtryk. Den præsenterer en vifte af overkommelige selvhjælpstips, som læseren selv kan vælge til og fra. Formidlet via emneudstilling vil den givet blive udlånt.