Bøger / faglitteratur / historiske romaner

Køn i kulturen : køn, medier og litteratur


Beskrivelse


Heri bl.a.: "Konstruktion af kanon og køn", s. 113-27 [om Hulda Lütken s. 122-25]; "Romantikkens skrivende kvinder", s. 129-45; "Det moderne gennembruds skrivende kvinder og mænd", s. 147-66 [bl.a. om J. P. Jacobsen]; "Realismens skrivende kvinder", s. 167-84 [bl.a. om Tove Ditlevsen og Ester Nagel]; "Dialog over et hundrede år om Marie Grubbe - af [Juliane] Preisler og af [J. P.] Jacobsen", s. 185-99.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2011

af

af

Katja Larsen

d. 26. aug. 2011

Køn i kulturen : køn, medier og litteratur henvender sig især til lærerstuderende og lærere samt andre med interesse for køn i kulturens medier samt skønlitteraturen.

Susanne V. Knudsen er professor i pædagogisk tekstforskning og har længe integreret kønsstudier i sit arbejde. Denne udgivelse omhandler kønnets betydning i medier og skønlitteratur. Der indledes med en generel indføring i teorier om køn. Efterfølgende redegøres der blandt andet for kønnenes interesse for digitale spil, unges selviscenesættelse på nettet samt brugen af porno kønnene imellem. Sidste halvdel omhandler køn og skønlitteratur; den danske litteraturkanon diskuteres og fortid og næsten nutid møder hinanden i afsnittet, hvor to romaner om Marie Grubbe sættes op imod hinanden. Fyldig litteraturliste.

Dette er bind 2 i et trebindsværk om køn i samfundet. Første bind udkom i 2010 og hedder Køn i skolen : køn, pædagogik og pædagogiske tekster. Et enkelt kapitel i de to bøger er således helt identisk.

Køn i kulturen : køn, medier og litteratur præsenterer og analyserer køn i spil, på nettet, i brugen af porno samt gennem forskellige litteraturhistoriske perioder. Henvender sig til lærere, lærerstuderende og andre med interesse for køn i medier og litteratur.


Kvinder, køn & forskning

Årg. 21, nr. 4 (2012)

af

af

Anne Holm

Årg. 21, nr. 4 (2012)