Bøger / faglitteratur

Kødfrie hverdage 2 : sunde råvarer : til en mere vegetarisk og plantebaseret kost


Beskrivelse


Lær mere om de mange planter og urter, som kan bruges i den vegetariske og kødfrie madlavning. For alle der interesserer sig for plantebaseret mad.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2022

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 25. mar. 2022

Lær mere om de mange planter og urter, som kan bruges i den vegetariske og kødfrie madlavning. For alle der interesserer sig for plantebaseret mad.

Formålet med denne bog er at inspirere og motivere flere til at spise vegetarisk og kødfrit. I bogen kan den interesserede læser lære mere om planter, urter, råvarer og grøntsager, som kan bruges i den daglige madlavning. Bogen er et opslagsværk, hvor man kan finde alle de relevante oplysninger om råvarerne samlet et sted. Alle planter mv. er beskrevet med billede, latinsk navn og familie, samt hvordan de anvendes i madlavningen, medicinsk mv. Der er også lidt historie om, hvad de har været brugt til førhen, hvordan de bruges nu, hvad de er gavnlige for ift. helbredet samt hvilke indholdsstoffer de indeholder. Dertil kommer et afsnit om plantefamilien, dens arter og beskrivelse af disse. Til sidst ordforklaringer og litteraturliste.

Interessant læsning med detaljerede oplysninger om alle de vigtigste planter, urter og andre råvarer. Selve opslagsdelen fungerer fint, mens billederne ikke yder de skønne råvarer helt retfærdighed.

Der kommer mange gode og inspirerende bøger om at spise vegetarisk, bl.a. kan fremhæves Aamanns grønne køkken, med opskrifter på en række vegetariske retter, som er sorteret alfabetisk efter de 48 forskellige grøntsager, frugter og bær, som er hovedingrediensen i retten.