Bøger / faglitteratur

Kød : en antologi


Beskrivelse


Vores forhold til kød og kødproduktion bliver belyst fra en lang række synsvinkler af forskere fra forskellige universitetsdiscipliner.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2012

af

af

Søren Brunbech

d. 29. maj 2012

Antologien om vores forhold til kød vil kunne udfordre og provokere og gøre den alment interesserede læser klogere. Bidragene vil også være velegnede til opgave- og undervisningsbrug af studerende på gymnasieniveau og videregående uddannelser, der også vil have glæde af de kommenterede forslag til videre læsning efter hvert afsnit.

Antologiens 20 artikler kommer bl.a. rundt om de sundhedsmæssige aspekter ved at spise kød, om belastning af klima og af landskab og miljø og om de videnskabelige forsøg med at fremstille kødprodukter på baggrund af stamceller, for at imødekomme den stigende efterspørgsel på verdensplan. Der er også bidrag om dyrevelfærd og -etik, og om vores egen ændrede holdning til dyrene og kødet, der bl.a. viser sig ved at dyrene er forsvundet ud af kogebøgerne inden for det seneste halve hundrede år. De mange forfattere, der har bidraget, er alle universitetsfolk fra forskellige forskningsområder, men fremstillingen er i et umiddelbart tilgængeligt sprog.

Lotte Holm Mad, mennesker og måltider : samfundsvidenskabelige perspektiver, 2003 ser på de kulturelle og psykologiske perspektiver på mad og måltider. Om at spise dyr, 2010 er en spændende debatbog af den amerikanske romanforfatter Jonathan Safran Foer.

Vores forhold til kød og kødproduktionen bliver belyst fra en lang række synsvinkler af forskere fra forskellige universitetsdiscipliner, i et alment tilgængeligt sprog. Retter sig både mod alment interesserede læsere og mod studerende.



Informationer og udgaver