Forf. er inspektør på Naturhistorisk Museum, Århus og har tidligere udsendt Fra istid til bøgetid, 1981 og Heden og skoven, 1985. Hæftet her er et led i en række om de danske landskabersnatur- og kulturhistorie. Klitten beskrives som levested for planter og dyr, hvor ekstreme vilkår har frembragt mange tilpasningsformer. F.eks. kan sandet på en sommerdag nå en temperatur på 60° C.Der fortælles om klitters dannelse og sandflugtsbekæmpelse. Dernæst omtales forholdene i det lave vand; særligt fortælles om plante- og dyrelivet i Vadehavet, hvor også menneskets virksomhed er endel af livsbetingelserne, mest udpræget i forbindelse med landvinding. Endelig behandles livsformerne i havet, og vi ser, hvorledes de enkelte arter er specialiseret m.h.t. former, farver ogadfærd, og der sluttes med en omtale af havets fødekæder. Hæftet knytter sig til en udstilling med samme emne og på kun 31 sider bliver det en meget kortfattet orientering om de enkelte områder.Det gør det vanskeligt atbruge hæftet i en bredere sammenhæng, som f.eks. undervisning, men som appetitvækker til emnet, har det sin berettigelse.