Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Klara på ridelejr


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Klara skal på ridelejr med sin mor og ponyen Star. Desværre skal ærkerivalen Lotta også med. Det bliver starten på en dramatisk uge, hvor Klara må stole på Stars evner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2009

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 15. sep. 2009

Sjette bog i den svenske hesteserie Klara, der henvender sig til hesteinteresserede piger fra 10 år.

Sommerferien står for døren, og Klara skal alligevel ikke holde ferie med sin far og hans nye familie. For at gøre det godt igen har Klaras far bestilt et ridelejrophold til Klara, ponyen Star og Klaras mor. Klara bliver hurtigt venner med pigen Janita, men opdager til sin store skræk, at ærkerivalen Lotta og hendes elskede partshest Sigge også skal med på ridelejr. For at gøre alting værre flirter den ucharmerende pilot Leif lidt for meget med Klaras mor. Serien om Klara fortsætter i samme stil som de tidligere bind. Der er lagt op til en meget dramatisk ridelejr, hvor Klara både redder liv og får sit første kys. Sproget er rimeligt letlæst med en til tider halvbarnlig sprogtone. Klaras hverdagliv er ikke så nuanceret, som det var i starten af serien. I denne bog handler det mere om det ene hestedrama efter det andet, hvilket målgruppen nok heller ikke har noget imod. Der er foreløbigt udkommet 18 bind i serien, som også er ved at blive filmatiseret.

Klara-bøgerne er klassiske hestebøger som minder meget om fx Lin Hallbergs og Christina Nordstrøms hesteserier. Serien ligger også tæt på Lisbeth Pahnkes bøger om Britta og Silver fra 1967.

Sjette bog i populær svensk hesteserie. Letlæst sprog med mange heste, drama og action, men knap så meget hverdag, venner og pigeliv.