Bøger / faglitteratur til børn

Kjoler


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om kjolens historie og brug.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. mar. 2011

af

af

Inge Lykke

d. 11. mar. 2011

Til selvstændig læsning fra 9 år for piger, som interesserer sig for kjoler. Kan indgå i et fagligt læsekursus. Der er lærervejledning og elevopgaver på www.jeglæser.dk.

På forsiden af bogen er et billede af en ung pige iført en sjov kreativ kjole og hat, som vil fange mange pigers øjne. Bogen har hele vejen igennem pink kanter (selvfølgelig), så den signalerer: Pige, pige. I bogen fortælles om kjolens historie. Vi hører om kjoler med fiskebensstativer, snørekorsetter og lange tenniskjoler. Der tales om mode til forskellige tider og Coco Chanel præsenteres. Der er også kjoler til forskellige kirkelige handlinger som brudekjoler, dåbskjoler og præstekjoler. Kjolen bruges også som symbol til at vise: Her er det kun for kvinder. Berømte kjoler som Askepots og Pippis kjoler nævnes, og der er billede af den berømte scene, hvor der blæses luft op under Marilyn Monroes kjole. Der er en overskrift på hvert dobbeltopslag og store flotte fotos. På nogle sider er gule faktabokse, hvor ord og fænomener forklares. Layoutet er meget flot og indbydende.

Der findes ikke i forvejen titler, som kun handler om kjoler i den lette ende af fagbiblioteket. I serien De små fagbøger er en bog med titlen Tøj og mode, men den kommer mere vidt omkring emnet tøj.

Dejligt at der dukker nye emner op i de lette fagbøger. Ofte er det de samme temaer, der skrives om, blot udgivet af forskellige forlag. Måske kan bogen være med til at få pigerne i gang med fagbøgene.