Kirsebærhaven

Stykket er Tjekhovs sidste (opført første gang 1904) og et af hans bedste. Handlingen udspilles endnu engang på et gammelt gods, og dette gods er specielt ved at være én stor kirsebærhave og berømt derved. Godsejerenken Ranévskaja vender med sine børn tilbage dertil efter nogle år i udlandet, hvor hun har formøblet alt, og godset er forsømt og forgældet. Måske kunne det have været reddet ved en resolut indsats, men det bliver ved virkelighedsfjerne fantasier om at bevare den kære kirsebærhave, og således tegner Tjekhov et portræt af den uddøende overklasse. Det bliver den nye tids mand, der køber godset på auktion og fælder kirsebærhaven for at give plads til den nødvendige omlægning og udstykning. Ranévskaja må rejse videre til en uvis fremtid. Stykket er en fin gennemspilning af den særlige tjekhovske blanding af tristesse og humor og meget levende, også som læsedramatik. Endnu engang meget veloversat af eksperten Kjeld Bjørnager og som de tidligere i rækken af nyoversættelser forsynet med meget nyttige realkommentarer og tekstforklaringer.

Læs hele vurderingen