Bøger / skønlitteratur / roman

Kimana Magars sidste sang


Beskrivelse


Science fiction. I 2067 lever de unge i en digital spilverden i kuppelbyen Lilypond, og snart dør pigen Mila i et spil. Hendes tvillingebror, Kimana, sætter sig for at undersøge hendes død.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2019

af

af

Sanne Mendel

d. 9. dec. 2019

Foruroligende science fiction som foregår i 2069, 30 år efter en asteroide har udslettet næsten hele Jordens befolkning. For læsere af dystopiske science fiction-romaner.

I år 2039 ændres livet for Gorman og hele Jordens befolkning. En asteroide rammer Jorden, og Gorman leder desperat efter sin datter i den katolske børnehaves ruiner sammen med nonnen Søster Sara. Gormans datter overlever ikke og sammen med andre overlevende, bl.a. manden Haiken, traver Gorman afsted mod en atomsikker militærbase. 30 år senere lever alle i kuppelbyen Lilypond, hvor de unge bliver totalt opslugt i en digital spilverden. Haikens tvillingebørn, Kimana og Mila, er ingen undtagelse. Da Mila en dag dør i et spil, stjæler Kimana søsterens sygejournal for at vide alt om hendes død. Men en dag finder Søster Sara en grædende pige som viser sig at være Milas avatar.

Velskrevet og spændende roman. Det er en interessant og anderledes historie som udspiller sig i en digital fremtid.

Der er ikke mange science fiction-romaner som handler om fremtiden i et digitalt spilunivers. Det kan anbefales at dykke ned i Karen Skovmands forfatterskab eller "Science Fiction Cirklens" øvrige udgivelser.


Proxima

Nr. 105 (2020)

af

af

Ellen Miriam Pedersen

Nr. 105 (2020)