Bøger / faglitteratur

Kender du typen : genkend din nabo, din moster - og dig selv


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Forfatteren fra tv-programmet "Kender du typen?" beskriver ni segmenter, som den danske befolkning ifølge Gallup kan inddeles i.

Indhold

De traditionelle : Jensen elsker den brune sovs ; De traditionelle-fællesskabsorienterede : vi hader reklamer ; De fællesskabsorienterede : rummelighed og åbenhed ; De moderne-fællesskabsorienterede : overskud til det meste ; De moderne : alt nyt er kun nyt i kort tid ; De moderne-individorienterede : ro, renlighed og rutiner ; De individorienterede : barbecue-spareribs og stor cola ; De traditionelt-individorienterede : først yde, så nyde ; Centergruppen : solferie, reality-tv og cola-light ; Du er selv en del af et segment - men hvilket?


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2012

af

af

Lone Krøgh

d. 23. nov. 2012

Tv-programmet "Kender du typen?" har været meget populært i en årrække, og i denne bog videregiver en tidligere vært letløbende og underholdende sin viden om de forskellige befolkningssegmenter i familien Danmark og deres karakteristika. En letlæst bog som der nok skal være interesserede lånere til, især hvis den bliver udstillet.

Livsstilseksperten og reklamemanden Niels Erik Folman har i en årrække været vært på tv-programmet "Kender du typen?". I bogen optræder ni segmenter, som den danske befolkning ifølge Gallup kan inddeles i. Det er meget underholdende at læse om de forskellige segmenter, og det er ikke særlig svært at rubricere bekendtskabskredsen og naboerne som tilhørende det ene eller det andet segment. Mere vanskeligt er det dog at placere sig selv. Sproget er letløbende og de forskellige eksempler både morsomme og rammende. Det er ikke nogen akademisk bog, og der er ingen kilder bortset fra en henvisning til Gallups hjemmeside med tilhørende segmentstest.

Sociolog Henrik Dahl, som også har været vært på tv-programmet "Kender du typen?" har tilbage i 1997 udgivet bogen Hvis din nabo var en bil, som ud fra en akademisk tilgang beskæftiger sig med den teoretiske baggrund for livsstilsanalyser. Dahl og Folmanns bøger komplementerer hinanden ved at henvende sig til vidt forskellige segmenter og ved at tage udgangspunkt i forskellige analysemodeller.

Underholdende og letløbende bog om livsstilssegmenter, som kendes fra tv-programmet "Kender du typen?".