Bøger / faglitteratur / biografier

Keld & Hilda Heick


Beskrivelse


Letlæst bog, der fortæller om Keld og Hilda Heicks liv i billeder og citater. Fra de mødtes som teenagere, over deres liv med musikken og til de er guldbrudepar og bedsteforældre. Til læsere af lette kendis-biografier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 2020

af

af

Sanna Stagaard Gade

d. 29. okt. 2020

Letlæst bog, der fortæller om Keld og Hilda Heicks liv i billeder og citater. Fra de mødtes som teenagere, over deres liv med musikken og til de er guldbrudepar og bedsteforældre. Til læsere af lette kendis-biografier.

I bogen fortælles kortfattet om Keld og Hildas liv ved hjælp af en lang række billeder. Fra deres første møde som teenagere og den tidlige tid som ægtepar. Derefter fortælles om tiden med musik, tv, revy og familie med datteren Annette. Om deres fælles liv på landevejen og det tætte sammenhold, de har. Billederne har forfatteren samlet fra flere billedbureauer, og sat dem sammen med citater fra flere interviews og parrets egne biografier. Del af serien "Memory lane" om kendte danske kunstnere. Forfatteren laver også podcast og skriver artikler under navnet Sladderkongen.

Hyggelig og letlæst bog, hvor fokus er på billederne. Der kommer ikke noget nyt frem om parret, da alle oplysninger kommer fra tidligere interviews og bøger. Det giver et noget overfladisk indtryk, men kan være hyggelig læsning for læsere, der ønsker en lettilgængelig biografi.

Keld og Hilda Heick har selv udgivet biografien Duet for livet. I samme serie er også udgivet en bog om Lise Nørgaard.