Bøger / faglitteratur til børn

Katte og killinger


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Gode råd om pasning og træning af den første kattekilling. Hvilken killing skal man vælge? Katten som rovdyr. Mange illustrationer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2000

af

af

Lars Larsen

d. 6. dec. 2000

En indbydende bog for kommende og nybagte katteejere. Med mange gode fotos, skægge tegninger og en kort tekst fortæller den hvad der er værd at vide om kattekillinger. I 14 kapitler på hver 2 sider giver den råd om valg af killinger, anskaffelse af nødvendigt udstyr og egnet legetøj. Der er noget om den daglige pasning og et par kapitler om kattens sprog og adfærd. Til sidst nogle korte kapitler om hvad man gør ved ferie og flytning. Alt bliver beskrevet kort og præcist i et letforståeligt sprog, og der er god overensstemmelse mellem tekst og billeder. Der er mange gode oplysninger, men bogen er ikke så grundig som Birgit Gollmans Jeg har kat, (2000/44), som er beregnet til lidt ældre læsere. Derimod er den et udmærket alternativ eller supplement til Honor Head: Kat, (2000/22), som har samme målgruppe. En fin bog til oplæsning fra 6 år og selvlæsning fra 9 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2000

af

af

Steen Agger (skole)

d. 6. dec. 2000

Denne bog fortæller om valg af killing, om udstyr, tilvænning til nye omgivelser, fodring, leg, pleje, træning, kattesprog, opførsel og sundhed. På hvert opslag eller side behandles et emne. Teksten henvender sig direkte til barnet og er sat i korte linjer. Der findes brødtekst samt illustrationstekst til de mange billeder, der fordeler sig over siderne. Der er både farvefotos og små tegninger. De sidste er lavet af Christyan Fox, hvis muntre stil kendes fra Hamster (1999). Bogen behandler kort de vigtigste emner om kattehold og er et godt tilbud til nybagte, små katteejere, hvad enten de får bogen læst højt eller selv kan læse den, hvilket er muligt fra 3. klassetrin. Der findes i forvejen en del bøger om emnet fx Min første kat (1999) med færre billeder, en mere sammenhængende tekst og Jørgen Liljensøes personlige oplevelser med katte og Jeg har kat (2000), som er fyldigere og henvender sig til større børn.



Informationer og udgaver