Læsere af forfatterens tidligere bøger vil glædes over Karlsvognen, som ligeledes giver en intens kvindeskildring.

Karlsvognen handler om en midaldrende psykiater der er tvunget sammen med en mut teenagepige. For at få tiden til at gå fortæller kvinden om sin egen og sine formødres fortid. Samtidig forsøger kvinden at forstå denne teenagepige, som er blevet efterladt i hendes varetægt for weekenden. Baldursdottir er rigtig god til at skildre kvinder og gør det også godt denne gang. Rent fortælleteknisk springes der mellem nutid og fortid, men desværre med et lidt knudret resultat.

Forfatteren blev nomineret til Nordisk Råds Pris for Karitas - uden titel i 2006. Karlsvognen har samme stille intensitet i skildringen af kvinderollen i det islandske samfund. Den minder desuden lidt om Sigrid Undsets Kristin Lavransdatter.

Igen en intens og stille kvindeskildring fra Baldursdottir. Det barske islandske miljø skildres godt og på grund af forfatterens succes med tidligere bøger, vil denne også blive efterspurgt. Eneste anke er fortællestilen som gør, at læseren virkelig skal holde tungen lige i munden.