Bogen henvender sig til læsere med interesse for litteraturkritik generelt og Karen Blixens forfatterskab i særdeleshed.

Kofoed analyserer i denne bog Karen Blixens bevidste, konservative eller gammeldags fortællestil, der ellers træder ud af traditionen for samtidens modernitet. Han gennemgår kronologisk Blixens hovedværker med en omhyggelig beskrivelse og analyse af fortællekunsten i værkerne. Motiver, referencer, synsvinkler og Blixens forkærlighed for utilpassede udkantsmennesker bliver bearbejdet med mange citater, både fra Blixens fortællinger og fra litteraturkritiske værker om forfatterskabet. Der er blandt andet fokus på samtidens kritiske anmeldelser af "Syv fantastiske fortællinger" og den eksistentialistiske inspiration i "Vintereventyr". Til stor ærgrelse indeholder værket ikke register og litteraturliste, der ellers ville have gjort den egnet til opgavebrug.

Der findes adskillige værker, der ser på Blixens fortællestil, bl.a. Thurman: Karen Blixen : en fortællers liv, 1984, men de fleste har egenskab af biografier, hvorimod nærværende udgivelse har fokus på litteraturkritikken.

Et værk, der kronologisk analyserer og belyser motiver, fortællestil og samtidens modtagelse af Karen Blixens hovedværker. Desværre indeholder den ikke register og litteraturliste, som kunne have gjort den velegnet til opgavebrug, men er bortset fra det et interessant værk for dem, der interesserer sig for litteraturkritik og Blixens forfatterskab.