Bogens forord fortæller, at det er hensigten at "skitsere tiden fra 1950'erne til 90'erne, hvor fotosatsen, skærmteknologien og industrialiseringen har vendt rundt på den litterære kulturs vilkår", og gøre det ved "ud af flere hundrede artikler, foredrag og debatoplæg at sammenstikke små 100 der tegner de 40 år gennem typiske glimt". Det kan lyde pretentiøst, når alle artiklerne har samme ophav. Med Hans Hertel som ophav, bliver resultatet en samling punktnedslag, som ikke bare udfylder målsætningen, men danner en både læseværdig og spændende helhed. Det er altså ikke (endnu) en bog om Karen Blixen (titlen refererer til en enkelt kort artikel, hvis overskrift præcist beskriver indholdet), men en fortsættelse af essaysamlingen Litteraturens vaneforbrydere, om "nogle af de miljøer og typer som siden 1830'erne har præget vor litterære kultur". Og hvilken udvikling i de seneste 40 år! Se bare forlagsbranchens holdning til bibliotekerne (der i øvrigt er et meget veldækket delemne), som udtrykt af Bramsen i 70'erne og Krustrup i 90'erne. Artiklerne er, når det er relevant, forsynet med historiske noter og aktuel efterskrift og et godt navneregister

.