Bøger / faglitteratur

Kanoniske konstellationer : om litteraturhistorie, kanonstudier og 1920'ernes litteratur


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


En diskussion af 1920'ernes litterære kanon med udgangspunkt i værker af bl.a. Joyce, Proust og Kafka og om hvordan kanonbegrebet kan bruges som et redskab til at analysere den måde den litterære kultur organiserer sig på.

Indhold

Litteraturhistoriografi (Imaginær helhed og manifest genre ; Litteratursystemet og historiens tid ; Æstetiske, formelle og kulturhistoriske interesser ; Selektion og kanon ; To teser om kanonisering af 1920'ernes litteratur) ; Tidens valg - tyvernes tekster (Hyperkanon og verdenslitteratur ; Kanon og ikke-kanon ; De slørede og de glemte ; De amerikanske tyvere før og nu ; Kanoniske diskurser ; Værkerne, kulturen og kanons funktion) ; Det socialt sublime og andre kanoniske træk (Williams, Pound, Ungaretti ; Det socialt sublime ; Analytiske eksempler ; Typer ; Kanoniske egenskaber ; Genre, teknik, selektion : Moretti ; Form, tema, eksistens : Calvino ; Metode?)


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. jan. 2004

af

af

Jens Hjøllund

d. 19. jan. 2004

Diskussionen af klassiker-begrebet og af forsøget på at opstille en kanon af tekster som basis for litteraturundervisningen har i det seneste tiår været centrale emner inden for litteraturforskningen. I denne kanondebat rammer Mads Rosendahl Thomsens bog - en let revideret udgave af hans ph.d.-afhandling fra 2002 - centralt ned ved ikke så meget at gøre kanon til et spørgsmål om at opstille den rigtige og definitive liste som at gøre kanonbegrebet til et operationelt redskab, der kan sige noget om måden hvorpå den litterære kultur aftegner og organiserer sig. Dette litteraturhistoriske aspekt behandles teoretisk, men også mere konkret i analyser af 1920'ernes litterære kanon med udgangspunkt i værker af bl.a. Joyce, Proust og Kafka. Disse kanoniserede tekster har formelle og teoretiske lighedspunkter, men der sættes også fokus på hvilken selektion - både samtidens og eftertidens - der har fundet sted og hvilke historiske og kulturelle værdier selektionen er udtryk for. Bogen er et ambitiøst forsøg på at sammentænke litteraturens æstetiske og kulturhistoriske aspekter og afdække mønstre og temaer på tværs af nationale og sproglige grænser. Afhandlingen går nye veje i måden at beskæftige sig med litteraturhistorien på og skriver sig ind i en etableret forskningssammenhæng og tradition, men den henvender sig også mere bredt til undervisere og studerende på de videregående humanistiske uddannelser.


Weekendavisen

d. 27. aug. 2004

af

af

Lars Bukdahl

d. 27. aug. 2004


Standart

Årg. 18, nr. 2 (2004)

af

af

Hans Hauge

Årg. 18, nr. 2 (2004)