Bøger / faglitteratur / erindringer

Kan incest tilgives?


Beskrivelse


Jonna Theede (f. 1951) fortæller om tidlige seksuelle overgreb fra sin far, om en kold og kærlighedsløs barndom og om hvordan mødet med Pinsekirken blev et vendepunkt i hendes liv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. apr. 2013

af

af

Alma Lind Jensen

d. 10. apr. 2013

Bogen er for læsere af beretninger om incest og vil navnlig appellere til troende og her mest til pinsekirkens tilhængere. Andre incestofre vil være en målgruppe.

Jonna Theede skriver i bogen om nogle meget tidlige erindringer af, at hendes far forgreb sig på hende. Herefter om sin opvækst i Viborg i et glædesløst barndomshjem, hvor der altid var en trykket stemning. Da en mand en dag overfalder hende, og hun kommer hjem med iturevet bluse og blodige rifter, tror forældrene hende ikke, til trods for at en veninde kan bevidne. Jonna flytter hjemmefra og bliver gift med Fin. De får på et tidspunkt kontakt med Pinsekirken og det bliver et vendepunkt, hvor hun begynder at bearbejde de tidlige spor, der har sat sig. Det er Jonna Theedes første bog, og den er for en amatør ud i forfattervirksomheden ganske velskrevet, omend den af og til hænger lidt rigeligt i detaljerne. Bogens substans er familierelationerne, tilgivelsen og troen.

Der findes mange incestberetninger på bibliotekernes hylder som fx Pigen i spejlet, 2011. Patricia Pains Jeg døde ikke, 2005 er et eksempel på bearbejdning af incest via troen.

En selvbiografi præget af tidlige seksuelle overgreb fra forfatterens far, en kold og kærlighedsløs barndom og en stærk vilje til at kæmpe sig frem til et liv fyldt med varme, kærlighed, spændende arbejde, venner, tro og tilgivelse.


Kristeligt dagblad

d. 27. maj 2013

af

af

Doris Ottesen

d. 27. maj 2013