Bøger / faglitteratur / erindringer

Kan den snakke? : 12000 dage set fra en kørestol


Beskrivelse


Preben Steen Nielsen fik som 2-årig konstateret muskelsvind, og fortæller om tiden i børnehaven og skolegården, om ungdomsfester, jobs og om sex og kærlighed. I 2013 udfordrede han sig selv ved at køre i kørestol fra Vejle til Skagen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2017

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 19. maj 2017

35-årige Prebens personlige beretning om sit liv med muskelsvind. For læsere, der har sygdommen inde på livet, enten som patient eller pårørende, og til dig, der er interesseret i at læse om Preben fra Vejle.

Preben Steen Nielsen fik som 2-årig konstateret muskelsvind. Da han i 2013 udfordrede sig selv ved at køre fra Vejle til Skagen i kørestol kom han i mediernes søgelys, og da han 3 år senere udlovede 10.000 kr. til det næste forældrepar, der valgte at døbe sit barn Preben, udløste det også mediebevågenhed. I sin bog fortæller Preben om sit liv indtil videre; om tiden i børnehaven og skolegården, om ungdomsfester og turen til Italien, om småjobs og større jobs og om sex og kærlighed.

Preben slår fast at han først og fremmest er et almindeligt menneske, frem for et menneske med et handicap, og det er da også netop et helt almindeligt menneskes oplevelser, man møder i bogen. Med en række mere eller mindre relevante betragtninger om alt fra surmælksprodukter og købesex til hilsekultur for handicappede får læseren mulighed for at komme lidt ind under huden på Preben. Bogen er letlæst, men der har desværre sneget sig et par ærgerlige stavefejl ind hist og her, som til en vis grad er skæmmende for læseoplevelsen.

I Først og fremmest menneskeEt værdigt liv kan man læse 12 fortællinger om mennesker med muskelsvind. I Et værdigt liv fortæller psykologen Palle Hansen om sit liv med sygdommenI Først og fremmest menneske kan man læse 12 fortællinger om mennesker med muskelsvind. I fortæller psykologen Palle Hansen om sit liv med sygdommen.