Bøger / faglitteratur

Kampen


Beskrivelse


Om boksekampen mellem Muhammad Ali og George Foreman i Zaire november 1974.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2011

af

af

Henrik H Pedersen

d. 29. apr. 2011

Henvender sig primært til voksne læsere og boksefans. Sekundært også til læsere af Norman Mailer. Kan også formidles til læsere af bøger om store klassiske idrætshistoriske begivenheder.

Bogen foreligger her i en nyoversættelse. Den udkom første gang på dansk i 1999 og på amerikansk i 1975. Bogen skildrer den berømte boksekamp fra 1974 mellem daværende aldrende Muhammad Ali og den fremadstormende George Foreman, en fight som er kendt under betegnelsen "the rumble in the jungle". Bogen er samtidig et skoleeksempel på begrebet new journalism og Norman Mailers særlige form hvor han bl.a. omtaler sig selv i tredje person. Norman Mailer blev af tidsskriftet "Playboy" sendt til Zaire for at dække begivenheden som både havde en storpolitisk og "must see" vinkel fuld af politikere, gangstere og kendisser. Nærværende bog er en fin indbundet udgave med et karakteristisk foto på forsiden fra kampen.

Som skrevet ovenfor findes en dansk udgave fra 1999 og det er svært at afgøre hvilken er mest interessant. Nærværende bog er en fin indbunden udgave og har et fint karakteristisk "still" fra kampen på forsiden og ellers ingen billeder eller fotos inde i bogen.

Her mange år efter at "rumble in the jungle" fandt sted i Zaire er Norman Mailers bog stadig fantastisk læsning. Har man ikke udgaven fra 1999, eller denne er slidt, er dette et "must have". Man overraskes over hvor god bogen stadig er og kampen står lysende klart som havde den lige fundet sted. "Hypen" før og omkring kampen er desuden både mesterligt og humoristisk beskrevet.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 1999

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 18. nov. 1999

Originaludgaven udkom i 1975, og nu kommer en klassiker indenfor boksereportage endelig på dansk. I Zaire, 1974, satte to bokselegender hinanden stævne til en kamp som boksedrømme og legender gøres af. De skaber historiens største boksekamp, kendt som "The Rumble in the Jungle" blandt entusiaster. I udfordrerens hjørne stepper elegant den aldrende Muhammed Ali, ex-champ, der "svæver som en sommerfugl og stikker som en bi". Ali blev frataget boksetronen, da han som sort muslim nægtede at deltage i Vietnamkrigen. Og i den regerende mesters hjørne lunter sejrssikkert George Foreman, knock-outspecialist og uovervindelig, der i nutiden stadig øger til legenden som boksebedstefar "Gamle Georg". Mailer følger begge boksere, men især Ali gennem forberedelserne til den kamp alle spåede Ali ville tabe. Det er en fremragende, medrivende boksereportage, der med kærlighed og stor indsigt skildrer bokselivet, motivationen og kampen. Men der er også et historisk stemningsbillede fra Zaire, fra den sorte kultur, og fra kampen for sort ligeret og selvværd. En kamp som især Ali stadig symboliserer. Boksesporten blomstrer, og målgruppen er bred blandt de mange sportsinteresserede.


Jyllands-posten

d. 14. maj 2011

af

af

Asker Hedegaard Boye

d. 14. maj 2011


Berlingske tidende

d. 11. dec. 1999

af

af

Klaus Rifbjerg

d. 11. dec. 1999


Information

d. 24. nov. 1999

af

af

Christian Monggaard Christensen

d. 24. nov. 1999


Aktuelt

d. 24. nov. 1999

af

af

Sørine Gotfredsen

d. 24. nov. 1999