Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kampbrødre


Beskrivelse


Vampyren Kassie er kommet i knibe og blevet skilt fra sine søstre. Hun er kommet i Zans vold, og tvunget til at jage bytte for ham. Leo vil ikke give op og søger igen hjælp hos Liliana.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2012

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 8. juni 2012

Tredje bind i den danske velskreve vampyrserie Blodets bånd, hvor målgruppen er piger fra 14 år og voksne kvinder i "vampyr-alderen".

Vampyr-genren er stadig i levende live! Her kommer tredje bind i serien om kærlighed, mystik og mørke kræfter Blodets bånd. Personerne i bogen er de samme som i de to tidligere bind. Det tager lige et kapitels tid, inden man helt har styr på rollelisten og scenariet, men når det er på plads, så kører historien der ud af til stor fryd for læseren. Vampyren Kassie, som er en af de tre søstre (bogens kvindelige hovedpersoner), er kommet i knibe og blevet skilt fra sine søstre. Hun er kommet i Zans vold, og tvunget til at jage bytte for ham. Leo, som stadig har mange følelser for Kassie vil ikke give op og søger igen hjælp hos Liliana. Der bliver ikke lagt "fingre imellem", når forfatteren fortæller og beskriver kampscenerne mellem vampyrer og jægere. Det er ikke for sarte sjæle og de billeder forfatteren får frem på læserens nethinde bliver siddende, også efter bogens sidste side er læst. Det er velskrevet, spændende og super uhyggeligt!.

Der udkommer stadig mange vampyr-bøger, denne serie placerer sig fint i toppen. Læsere af Shadow Falls og Tusmørke-serien vil også bide sig fast i denne serie.

Et super godt bud på en spændende og blodig serie til de mange læsere, der er vild med at læse om mørkets skabninger - et dansk bud, der stadig er på højde med Tusmørke-serien.