Til læsere af kvindeskildringer i historisk ramme.

Første roman om Kamma Rahbek, en af guldalderens mest kendte kvinder. Rammen er Bakkehuset, æskerne, haven og den store omgangskreds af kunstnere og intellektuelle, men man får ikke rigtigt nogen fornemmelse af den side af livet i Bakkehuset. Derimod fortæller romanen om en begavet, kreativ kvinde i en tid, hvor pæne damer ikke går alene udenfor voldene, fruentimmere befatter sig ikke med at digte, og uddannelse eller profession kommer slet ikke på tale. Kamma forelsker sig i Knud Lyne Rahbek, fordi han er en klog, frisindet mand, der regner kvinder som ligeværdige med mænd. Hun elsker og respekterer sin mand, men er ikke er blind for hans svage sider. Alligevel er hendes liv stemt i mol. Hun slås med dårligt helbred, evindelige pengeproblemer og sorgen over barnløshed, men mest dét, at hun ikke for alvor kan bruge sine evner fuldt ud. Romanpersonen Kamma står stærkt skildret, men ikke den biografiske Kamma. Sprog og stil er karakteristisk Helleberg med korte afsnit, kronologisk, overskueligt forløb og letløbende sprog.

Helleberg er god til at skildre kvindeliv, som hun også har gjort det i fx Dagmar, 2007 og Engelshjerte, 2010. Hendes øvrige guldalderromaner har stort publikum, fx Alberto, 2006, og Druknehuset, 2008, men de bruger i højere grad deres biografiske ramme, end denne roman gør det.

Første roman om Kamma Rahbek, god tids- og kvindeskildring, men den biografiske baggrund udfoldes ikke.