Kald mig Fishmael

Livets store værdier, måske selve meningen med det, måske også en smule naturromantik, eller bevidsthed om alle skabningers ret til liv, dé elementer skal læseren vægte højt i skønlitterær form for at give sig i kast med denne lille bog.

Forfatteren er amerikaner, dette er hans debutroman, oprindeligt er han advokat og sidenhen lærer i kampsport og østlig filosofi. I denne lille sympatiske historie har han taget udgangspunkt i Hemingways Den gamle mand og havet, han fortæller historien fra fiskenes side. Fortælleren er en lille remura, en såkaldt sugefisk, der finder næring på større fisk. I dette tilfælde er sugefiskens vært og mentor "Gamle fisk", som fanges af Hemingways gamle fisker. Den smukke og kloge blå marlin var på vej til Atlantis for at redde havet og fiskene, da den møder sit endeligt i form af en krog. Nu må tilværelsen tages op til revision, værdier, mål og indhold drøftes af de to og forbipasserende væsner fx den sorgløse delfin og havkatten. Det er en rørende, snakkende og meget indtagende fortælling, man gribes af tonen, tørrer øjne og morer sig.

Her er meget at trække frem, fx Jonathan Livingstone Havmåge, Kaninbjerget, Den lille prins og alle de andre romaner, hvor filosofien har hovedrollen. Der er Gaarders bøger, og der er Redfields om vejen til indsigt.

Rørende lille historie om at finde "sin strøm" (=sit kald) her i livet.

Læs hele vurderingen