Film / fiktion til børn / børnefilm

Kaj og Andrea. 29


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. okt. 2008

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 21. okt. 2008

En boks med 6 dvd'er fyldt med gode Kaj & Andrea oplevelser. For de mindste fra 2 år og for de ældste, som aldrig bliver træt af det morsomme makkerpar!.

Kaj & Andrea, to af Danmarks mest elskede tv-figurer, præsenterer i denne boks 6 dvd'er fyldt med alle deres bedste og sjoveste oplevelser. Ole & Karla og Kaj & Andrea er værterne, men også Kjeld og Poul optræder i rigtig mange sjove gamle klip. Der er mange forskellige små historier på dvd'erne, mange som vil få os voksne til at tænke sig tilbage til dengang, vi var målgruppen! Hver dvd indeholder 2 historier. Bl.a. Rart at se dig igen; Jeg er en frø-mand; Hyggeslik og bukkebruse; Telttur og Vand, vand og mere vand! Alle episoderne har været udgivet på dvd før, men her er de samlet i en fin helhed. Indpakningen er indbydende, men måske mest optimal i dens udformning til privat brug. Hele boksen kan foldes ud som en slags harmonika.

Alle filmene i boksens samling findes på andre dvd'er, men ligesom mange andre store hits kommer som en samlet udgivelse, kommer det kendte makkerpar nu også som en samlet enhed, og det er et indbydende og fint værk.

6 dvd'er med de populære dukker, Kaj og Andrea og en samling af mange sjove oplevelser med det kendte makkerpar og deres venner. De 6 dvd'er er pakket sammen i en boks i et meget indbydende layout. Boksen er måske ikke den mest biblioteks-udlåns-egnede, men samtidig er den så lækker, så der må kunne findes måder til det!.