Denne bog fortæller dansk kulturhistorie gennem berømte kærlighedshistorier. Den vil fortrinsvis finde læsere blandt kvinder, som er historisk interesserede, og som gerne vil have historien formidlet med den brede pensel.

I 12 kapitler fortælles berømte kærlighedshistorier, så man kommer hele danmarkshistorien igennem fra Tove Ditlevsen/Victor Andreasen til sagnhistoriens Signe/Hagbard. De enkelte kapitler fortæller ikke blot biografisk om et kærlighedsforhold, men også om synet på kærlighed, ægteskab og seksualitet i de skiftende perioder og om, hvordan eftertiden har mytologiseret fortællingerne eller brugt dem i litteraturen (fx Marie Grubbe). Stilen har karakter af essay, hvor det faktuelle (fx årstal) er droslet ned til fordel for forfatterens egne refleksioner og kommentarer. Det giver - sammen med det lyserøde omslag - bogen karakter af populærhistorie, læst for hyggens skyld eller som appetitvækker. Den fungerer godt men noget rutinepræget i sin fortællestil.

Der er meget andet faglitteratur om de personer, som bogen handler om. Niveauet ligger midt mellem Høyer: Kærlighedsbilleder, 2002 (meget korte artikler) og Helleberg: Vilde kvinder milde kvinder, 2003 (har mere substans end denne nye bog). En "klassiker" på området er Krarup: Kvindelist og kongelast, 1985.

Dansk kulturhistorie fortælles gennem berømte kærlighedshistorier. Stoffet er populært formidlet og kan virke som appetitvækker, men vil ikke tilfredsstille historisk interesserede.