Bøger / faglitteratur / musikanalyser

Kærlighedens væsen : Richard Wagners hovedværker


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om Richard Wagners (1813-1883) syv værker fra og med Den Flyvende Hollænder til og med Parsifal, om baggrunden for og kilderne til hvert enkelt værk, og med tolkninger der sætter værkerne i forbindelse med andre værker og med det overordnede tema: kærlighedens væsen.

Indhold

Den fuldkomne kapelmester ; Den flyvende Hollænder ; Tannhäuser og sangerkrigen på Wartburg ; Lohengrin ; Nibelungens Ring ; Tristan og Isolde ; Mestersangerne i Nürnberg ; Parsifal ; Kærlighedens væsen


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. maj 2013

af

af

Birgit Hald

d. 21. maj 2013

Bogen henvender sig primært til Wagnerentusiaster med interesse for den kildemæssige og filosofiske baggrund for Wagners store operaer.

Thomas Teilmann Damm er mag.art. i litteraturvidenskab og har tidligere skrevet om Wagners æstetik i artikelform. Her gennemgår han Wagners hovedværker kronologisk og demonstrerer hvordan det altid centrale kærlighedstema ændrer sig fra det erotiske i de tidlige operaer til en uselvisk, medlidende kærlighed i den sidste, Parsifal. For hver opera begyndes med et kort resumé af handlingen og derefter gennemgås kilderne og Wagners filosofiske inspiration til værket grundigt. Derefter beskrives forholdet mellem tekst og musik, hvor korte musikeksempler spillet på klaver kan høres på bogens hjemmeside. Bagest er der kapitel for kapitel henvisninger til litteratur samt udvalgte cd-indspilninger der især har historisk interesse. Teksten er velskrevet, men lidt tung at læse, hvis man ikke kender noget til emnet i forvejen.

Her i 200-året for Wagners fødsel er der kommet en stribe bøger om hans liv og værker. Blandt de der beskæftiger sig mere med værkerne end personen, kan denne bedst sammenlignes med Liebesverbot! : sex og anti-sex i Wagners dramatik der også har kærligheden som tema, men sætter den mere i relation til Wagners liv og er lidt lettere tilgængelig.

Det er en seriøs og grundig gennemgang af kilderne og filosofien bag Wagners hovedværker med kærligheden som omdrejningspunkt.


Weekendavisen

d. 21. juni 2013

af

af

Lars Brix Nielsen

d. 21. juni 2013