Bøger / faglitteratur

Kærlighedens teologi


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2012

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 14. juni 2012

Kærlighedens teologi er en velskrevet og veldokumenteret akademisk fagbog om kærlighedens teologi skrevet af en teolog til de læsere, der ønsker en spændende, omend krævende, gennemgang af et vigtigt aspekt i den kristne tro og mere generelt den menneskelige natur. Målgruppen er ikke den almindelige biblioteksbruger, men på grund af sin aktualitet i forhold til eksempelvis vielser af homoseksuelle, bliver den til et vigtigt værk, som bør stå på de fleste større folkebiblioteker.

Werner G. Jeanrond, professor i teologi, tager læseren med på en rejse gennem kærlighedsbegrebet i en kristen kontekst. Først analyserer han, hvordan store teologer og tænkere tidligere har arbejdet med kærligheden, før han selv kommer med sit eget bud på en "kærlighedens teologi" - for Jeanrond er kærligheden en praksis, man skal tilegne sig, og ikke bare noget, man kan tage for givet. I formidlingssammenhæng kan man gøre lånerne opmærksomme på, at den tunge teori i de første mange kapitler bliver erstattet, i de sidste to kapitler, af mere tilgængelige overvejelser over den kristne tro i det globaliserede samfund.

Der er oplagt at opsøge nogle af de store værker, og store tænkere, som Jeanrond både omtaler og analyserer i sit store akademiske værk: Augustin, Thomas Aquinas, Martin Luther, Søren Kierkegaard, Anders Nygren og Eberhard Jüngels kunne nævnes sammen med mange andre.

Et velskrevet og meget aktuelt teologisk værk, hvor man bliver klogere på kærlighedens væsen, hvad enten man er kristen eller ej.


Kristeligt dagblad

d. 16. juni 2012

af

af

Sørine Gotfredsen

d. 16. juni 2012


Præsteforeningens blad

Årg. 102, nr. 39 (2012)

af

af

Jørgen Bo Christensen

Årg. 102, nr. 39 (2012)