Bøger / faglitteratur

Kærlighedens kemi


Beskrivelse


En videnskabeligt underbygget rejse gennem kroppens kemi, om hormoner, signal- og belønningsstoffer, skæve eksperimenter, nærgående undersøgelser og sjove anekdoter.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. apr. 2014

af

af

Mette Fersum

d. 22. apr. 2014

En bog om kroppens kemi og kærlighedens signaler. Den kan også bruges i 9/10 kl. og gymnasiet til tværfaglige forløb. Der er en læsevejledning til gymnasiebrug bagest i bogen. På bagsiden står der "kræver ikke kemikørekort".

Dufte er som kemi for vores sanser, mikroparanoia er den forelskedes sygdom, østrogen og testosteron er drivkraft for vores følelsesliv. Det er noget af det, denne tyske bog om kærlighedens signaler handler om. Kærlighed er kemi viser mange nyere forskningsresultater. Det er en sjov rejse gennem videnskabeligt underbyggede teser om, hvad der sker kemisk i kroppen, når hormonerne raser, når vi har sommerfugle i maven, har humørsvingninger, får adrenalinkick, ægløsning, er lidenskabelige osv. De skriver bl.a. om hvordan østrogen, testosteron, dopamin, puberteten og klimakteriet påvirker os. Den indeholder lettere teori om vores DNA, hormonstoffer m.m. Generelt belyser forfatterne, at vores hjerne er kompliceret, og at de kemiske stoffer spiller en kæmpe rolle for hele vores samvær med andre mennesker. Den er bygget op over en fiktiv historie om Bianca og Michael, som er dybt forelskede i hinanden. Det hele bliver bundet sammen af citater om kærlighed, kemiske fakta, videnskabelige undersøgelser og små anekdoter om kendte mennesker, og gamle grækere.

I genre med Kærlighedens kemi : den nøgne sandhed om sex og kærlighed, 2004.

Når man ser forsiden, får man ikke indtryk af, hvad bogen handler om. Den skal læses. Den er let læselig og med humor.


Dansk kemi

Årg. 95, nr. 9 (2014)

af

af

Carl Th. Pedersen

Årg. 95, nr. 9 (2014)