Bøger / faglitteratur

Kærligheden til det uden navn : om dansk samtidslyrik


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Genreteori belyst gennem bl.a. behandling af tekster af Dy Plambeck, Lars Skinnebach, Naja Marie Aidt, Inger Christensen, Peter Laugesen, Søren Ulrik Thomsen, Marius Nørup-Nielsen, Simon Grotrian, Michael Strunge og Amalie Smith.

Indhold

Digte mellem erindring og sprog : om Paul Celans "Todesfuge" og begivenheden ; Digte imiterer - intet ; Realiteten og det reelle ; Den lyriske digtgenre ; Neoliberalisme og litteraturens flugtlinjer ; Det poetiske sprog : Dy Plambeck og Lars Skinnebach ; Lyrik og subjektivitet ; Troper : om metafor, metonymi, allegori m.m. ; Jeg og udsigelssubjekt - og om Lars Skinnebach ; De døde ord og "modersproget" ; Jorden stønner og verden blinker : Naja Marie Aidt ; Den æstetiske dissonans ; Døden ser ned i Sommerfugledalen : Inger Christensen ; Lyrik mellem sprog og desorientering ; Lyrikkens anarkisme : Peter Laugesen ; Tvangstankens død : Søren Ulrik Thomsen ; Digte i et samfund hvor der ikke er noget alternativ : Marius Nørup-Nielsen og Lars Skinnebach ; Ordenes amok - mennesket i videnskabens tid : Simon Grotrian ; Engle i skrift - hos Michael Strunge og Simon Grotrian ; Tragisk modus og samlinger : Amalie smith


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 2017

af

af

Thomas Olesen

d. 6. sep. 2017

Litteraturvidenskabeligt værk, der med psykoanalytisk afsæt stiller skarpt på nyere, dansk lyrik, som via sproglig forunderlighed kredser samfundskritisk om det uudsigelige. Primært for studerende og forskere.

Hvordan fungerer lyriske digte? Ved at være forunderlige. Ifølge René Rasmussen, psykoanalytiker og lektor på KU, er lyriske digte sprogligt forunderlige, fordi de bl.a. består af linjebrud, specielle mellemrum og brudt syntaks. Herved opnås en paradoksal evne til med sprog at pege på det, som ligger udenfor sproget. Rasmussen argumenterer for, at lyrik af Lars Skinnebach, Amalie Smith, Naja Marie Aidt m.fl. peger på "det uden navn" eller "Det Reelle", dvs. erfaringer af fx tab og død, som hverdagssproget og de "neoliberalistiske diskurser" ikke levner plads til.

Det er en interessant tese, at lyrisk digtning kan udsige de erfaringer, vi ikke finder sprog for i de neoliberalistiske diskurser. Dog er det ofte vanskeligt at følge mellemregningerne, som ligger til grund for teserne, bl.a. fordi der trækkes på et væld af forskellige teoretikere som Lacan, Benveniste, Adorno m.fl. Resultatet er, at bogen til tider mister fokus og enkelhed.

Rasmussen bygger som nævnt på Lacan, Adorno osv. Med Benvenistes skelnen ml. udsigelse og udsagn argumenterer Rasmussen for, at lyrik er flerstemmigt. Dermed er han i opposition til Peter Stein Larsen, som i Drømme og dialoger hævder, at lyrik kan opdeles i hhv. interaktions- og centrallyrik.